Juli 2006

Vi er taget i sommerhus, hvor farmor og farfar også er.

Kantareller er min hofret, dem farfar har samlet, men også små nye kartofler, jordbær og skovhindbær er ok.

Jeg har undersøgt alt på sommerhusgrunden. Nogle af mine favoritaktiviteter er:

Rende rundt om sommerhuset uden tøj på – bortset fra min solhat og sandaler. De voksne er lidt langsomme, men de vil absolut hele tiden følge efter mig.

  • Gå op og ned at den skrå rampe til skuret og se om der er noget spændende derinde – fx kroketkugler jeg kan kaste ned af rampen.
  • Badebassinet – her leger jeg 10-20-30, hælder vand fra freesbee over mig selv, smider fodbolden ud af bassinet og plasker. Det er dejligt at bade, og sommeren er varm
  • Plukke hindbær – jeg ved godt hvilke jeg kan plukke
  • Plukke jordbær – jeg kan selv pille blomsten af.
  • Jeg er så småt begyndt at bygge med lego, jeg kan sætte 2 klodser sammen  
  • Jeg vil være med til alt, så de har bare at vugge mig i søvn, når jeg skal have en lur. Ellers sætter jeg mig op i barnevognen og hyler.  
  • Kroket – mor og far skyder kuglen gennem mine ben.  
  • Spille basket med far – sammen kan vi score en masse mål. Mor kan også godt finde ud af det.
  • Gynge – det kan ikke blive vildt nok, og jeg der skal helst være en der gynger ved siden af. Så der det rigtig sjovt.  
  • Stranden – iih hvor er det sjovt at være i vandet. Far tager mig med ud på revlerne, hvor jeg kan bunde.  
  • Og når jeg er træt, så der det dejligt at sidde i lænestolen og se Bamse og kylling eller Teletubbies. Farmor giver mig også lov til at se det om morgenen. Det må jeg ikke derhjemme.

 Jeg spiser det jeg vil, så morgenmad det gider jeg kun nogle gange.

Jeg er god til at ryste på hovedet, sige ja tak, og snakke i det hele taget. Men iihh mor og far forstår det ikke altid – håbløst. Så bliver jeg sur og græder med tårer og det hele.

 Jeg er blevet dygtig til tandbørstning – far gør det med en eltandbørste.


Skriv et svar