September 2006

9-9-06

Jeg er bare i hopla efter at jeg om morgenen ikke hygger i mors og fars seng. I stedet leger far med mig med det samme. Morgenmad gider jeg ikke rigtig.
Jeg forstår næsten alt hvad de siger til mig selvom jeg ikke altid viser det – æv bæv. Jeg henter og bringer ting og sager, bygger fine tårne, er ved at lære farver.
Bruger gaffel mere og mere, helt af mig selv. Forhandler lidt med mor om at jeg skal spise det på min tallerken inden jeg får mere kød fx Jeg er kødspiser.
Koen siger stadig mæh, jeg sagde hurra i går.
Farmor, mor og jeg var til rytmik i torsdags. Sikke meget der var at kigge på. Jeg holdt godt fast på maracas, da Sara ville tage dem fra mig. Heldigvis for det varede lang tid inden vi fik noget andet.
Jeg kan godt lide at gå, og kan nemt gå over 1 km. Mor er meget imponeret. Jeg er stadig fars pige efter 1 dag som mors pige.
13-9-06
Astrid og jeg var i legestue sammen i går. Det gav mig mod til at kaste mig i kuglebadet, og selv hoppe i trampolin. Astrid har også været her i dag, og vi havde det rigtig sjovt sammen. Astrid sagde – hyg – og det var fordi vi hyggede os. Astrid lægger ting på plads, så det har jeg også prøvet.
Jeg vil være med til alt, så iihh hvor er det irriterende at skulle som middagslur. Så vræler jeg i lange baner, men jeg er jo træt, så det ender med at jeg sover.
Jeg elsker stadig pasta, men mine madfavoritter er rosiner, svampe, majs og ærter.

Jeg kan godt lide at høre musik, bare mor sætter noget ordentligt på. Ramazotti – nej tak, børnemusik og Kim Larsen er godt.

Jeg synes det er meget spændende at sidde på toilettet, så forleden fik jeg mit eget toiletbræt.


Skriv et svar