24/3-2007

I går var jeg lidt træt og ked af det i vuggestuen, så det var godt da far hentede mig. I dag kørte vi først ud at købe ind. Jeg fik en tebolle og far købte mælk og æg. Men far købte også en cykel med postmand Per [red: en af Maria’s favoritter]. Han kunne også samle den, og selvom jeg ikke kan nå pedalerne så kan far skubbe mig med en pind. Jeg har lært at styre selv. Efter jeg havde sovet skulle vi ud i bilen. Vi hentede farfar og farmor og skulle i cirkus [red: arena]. Først klappede jeg heste i stalden, så startede det. Der var heste, klovne, elefanter, søløver, folk der dansede og meget mere. Selvom det var lang tid fulgte jeg godt med hele tiden. Jeg fik også en gave af farmor [red: en roterende diode-stav].


Skriv et svar