Fødselsdag 4 år

Jeg er blevet endnu større – 4 år. Det har jeg ventet i lang tid på og til sidst kom dagen. Lis mor skulle ud at rejse, så far måtte synge fødselsdagsangen for mig. På billedet kan I se at jeg fik et prinsessetæppe. Jeg fik også prinsessesengetøj – så nu sover jeg med prinsesserne.

I børnehaven gav jeg flødeboller – der var 2 til hver. Far havde hentet Bodil, så min storesøster var også med til at fejre – det var jeg glad for. Så nogle dage senere havde vi inviteret en masse mennsker til brunch og jeg fik endnu flere flotte gaver. Jeg fik Pippi-ting, et Kamera (hit), meget flotte nederdele som jeg allerede har taget i brug, strømper, og mange andre fine ting.

Festen gik rigtigt godt. Vi fiskede på trappen hos farmor og farfar, legede gemmeleg. Vi fik også slikposer og kagemand med slik – jeg var med til at lave begge dele.

Og så har Bodil og jeg fået skoldkopper – det klør’, men nu er det bedre. Man må ikke komme i børnehave når man har skoldkopper, så jeg bliver passet af farmor og farfar, mormor Ida og mormor.

 


Skriv et svar