Første skoledag

Det er ikke den mest aktive dagbog, men nu kan Maria måske snart skrive videre. Idag (15/8-2011) var nemlig den første skoledag. Maria har siden 1/2 gået i skolens fritidsordning, så hun kender alle hendes nye klassekammerater og nogle af lærerne allerede.

Det var en stor dag. Ny skoletaske, spidsede blyanter, ny kjole fra farmor, og lidt sommerfugle i maven. Efter en introduktion fra lærerne gik 0.A. 2 og 2 til klassen. Her havde 1-4 klasse lavet en flagalle hele vejen – det var super festligt!

Selve dagen var ret hurtigt overstået, blot 1½ time. Maria fik udleveret lidt bøger og hæfter, og fik en fin plads at sidde på.

Ellers går det super godt. Vi har haft en skøn sommerferie med aktiv familieferie i Tjekkiet, besøg i sommerhus, på Öland, mv.

Skriver igen “snart” 🙂


Skriv et svar