Maria’s dagbog

På denne side finder man Maria’s dagbog. Denne blev startet allerede før Maria kom til Danmark, og var mest aktiv i den første tid. Det sker dog stadig at Jens skriver lidt om Maria. Snart er hun nok stor nok til selv at skrive.

 

Lucia 2011

Så blev det tid til Maria’s første rigtige Lucia optog. Hun havde glædet sig og var en smule spændt. Det gik dog rigtigt fint, og humøret var højt. Se bare på billedet nedenfor.

Ellers er Maria stadig klar for skole, dans og syntes rigtigt godt om julen glæder. Især kalendergaverne og adventsgaver fra gudmod Muski er et hit.

Første skoledag

Det er ikke den mest aktive dagbog, men nu kan Maria måske snart skrive videre. Idag (15/8-2011) var nemlig den første skoledag. Maria har siden 1/2 gået i skolens fritidsordning, så hun kender alle hendes nye klassekammerater og nogle af lærerne allerede.

Det var en stor dag. Ny skoletaske, spidsede blyanter, ny kjole fra farmor, og lidt sommerfugle i maven. Efter en introduktion fra lærerne gik 0.A. 2 og 2 til klassen. Her havde 1-4 klasse lavet en flagalle hele vejen – det var super festligt!

Selve dagen var ret hurtigt overstået, blot 1½ time. Maria fik udleveret lidt bøger og hæfter, og fik en fin plads at sidde på.

Ellers går det super godt. Vi har haft en skøn sommerferie med aktiv familieferie i Tjekkiet, besøg i sommerhus, på Öland, mv.

Skriver igen “snart” 🙂

Så skriver jeg (far) igen…

Hej allesammen. Det er altså bare for dårligt at far ikke har skrevet om mig i snart 10 måneder! Han siger at det er fordi han har haft travlt med at få bygget det nye hus, men jeg syntes han er lidt doven.

Hvad er der sket siden sidst? Joo

a) Nogle dygtige mænd har bygget os et hus i Værløse, som vi er flyttet ind i. Det er virkeligt dejligt kan I tro. Minna, Bodil og jeg har hvert vores værelse med en hems til hver at sove eller lege i (tak, farfar). Vi har boet der i lidt over en måned og haven har netop fået en græsplæne og nye planter. Mit værelse er selvfølgelig lyserødt. Jeg har et spejl som jeg kan danse foran og en dør så jeg kan gå ud på terassen.

b) Jeg har lært at stå på ski. Vi har i Østrig og jeg endte som skilærer for Minna og Bodil ned at den røde piste (de kører dog på de sorte..). Det var rigtigt sjovt og jeg mødte nogle søde børn fra Jylland (Frederik og Julie, dem vil jeg gerne se igen).

c) Vi har været på påskeferie på Lanzarote med farmor og farfar – jeg kunne man lege, svømme, lave danseopvisning og meget mere. Her et billede af Minna, Bodil og jeg…

Jeg elsker ABBA, 11/8 2009

Ve’ I hva’ Jeg har fået noget ny ynglingsmusik. Det er ABBA. Der er to piger – een med mørks hår som mig og en med lyst hår. Drengene hedder Bjørn og Benny. Far sætter ABBA på i bilen og så synger jeg med. Jeg kan allerede Mamma Mia, Dancing Queen og Money, Money, Money. Far syntes det er sjov at jeg bliver bedre og bedre til at synge dem.

Og her til aften har vi været i Cirkus Arli. Deres stykke hed “Abba-daba-du” og havde alle ABBA sangene. Der var klovne og een der kunne hulahoppe med 21 ringe på een gang.

Ellers har jeg været hjemme og besøge Ditte fra min børnehave og hun har været at besøge mig i lejligheden. Det havde jeg spurgt far om rigtig lang tid, så I kan tro det var sjov.

Far syntes også li’ I skal ha’ et sommerbillede af mig:

Sommer 2009

Far har været doven og ikke fået skrevet et stykke tid, så nu har jeg sagt at det skal han. Der er sket rigtigt meget siden sidst.

Først var vi på Kinaferie. Det er vi hvert år. Vi mødes med alle Kinapigerne som kom sammen med mig til Danmark. Det er altid dejligt. Jeg legede med de fleste, også med Noah og Oscar som er storebrødre til Kaja.

Ellers har Far og farfar har arbejdet meget i riv-ned huset. De vil gerne have noget træ som farfar kan bruge til at bygge 3 hemse til det nye hus. Hemsene er til 3 søde piger. Derfor har de taget gulvet op. Farfar har også flyttet en fin dør fra riv ned huset til garagen. Der skal far have værksted og vi skal gemme ting vi ikke bruger så tit.

Da Minna var færdig med sin skole, så tog hele den lille familie på ferietur. Først kørte vi til Odense, hvor vi så Zoo og mødte Ida, Camilla, Anders, Muski og Henrik. Ida kom faktisk og viste os rundt. Vi prøvede en tur i toget og legede på legepladsen. Bagefter vafler i haven.

Så var vi en hel uge på camping i Ribe. Vejret var dejligt, solskin og varmt. Vi så rigtigt meget: Mandø (inkl. Kors Sand), Rømø, Givskud Løvepark, Fiskerimuseet i Esbjerg, gik tur med Vægteren i Ribe, Møgeltønder, osv. osv. For at komme til Mandø skulle man køre i en sjov bus trukket af en traktor. Den kørte ud i vandet. Vi sad på taget, se selv:

Pinsen 2009

Nu har vi fået det nye gamle hus. Vi kalder det riv’ ned huset. Jeg er arbejdspigen, som tar’ ukrudt væk fra fliserne. I haven må man plukke alle blomsterne. Prøv at se billedet af en [b]uket jeg selv plukkede. Vi har oss haft blomsterdag i børnehaven. Min blomst kom fra det riv’ ned huset og var en lupin. Den var lyserød og den største af dem allesammen.

Idag har jeg været med ude at købe en fødselsdagsgave til Minna, hun bliver nemli’ snart 8 år. Bagefter var far og jeg på cafe. Vi spillede back-gammon og ve’ I’ hva’? Jeg vandt altså..

Ellers er jeg begyndt at spare sammen. Jeg vil helst samle mønter, sedlerne kan far få… Far prøver at lære mig pengene. Idag talte jeg selv sammen til 10 kroner så jeg kunne købe en fin blomsterkrans i Tiger.

 

Maj 2009

Ve’ I hva’? Far og Mor Lis har købt et hus. Det vil de rive ned og bygge et nyt. Der får jeg mit eget værelse – lissom Bodil og Minna. Måske får vi kaniner, men vi får i alt fald en trampolin. Vi skal bo et sted der hedder Værløse, men det nye hus skal lige være færdigt først. Huset har far og Mor Lis tegnet, og en mand der hedder Mogens skal bygge det. Han bor i Ribe. Der skal vi vist på sommerferie i en campinghytte – det bli’r sjovt.

Bodil skal snart starte i skole og har fået et fint pennalhus, det vil jeg også har når jeg skal i skole. I børnhaven leger jeg med alle børnene og har det dejligt. I onsdags havde far bagt en kage fordi han troede vi skulle i skoven – men det er næste onsdag… så fik vi kage og is, og is da det var lille Caroline’s fødselsdag.

Nu er vi i sommerhus. Vi gik en tur ned til havnen. Her var to fiskermænd igang med at tage fisk ud af garnet. Far købte 5 rødspætter, og så syntes fiskermanden at vi skulle have en krabbe  – det var den største krabbe vi nogensinde har set – og den bevægede sig stadig…. Mor Lis lavede et krabbebur i en lille klapkasse bagi bilen. Vi fik det hele til aften med nye kartofler og det smagte dejligt – lidt remoulade til er heller ikke så dumt.

Påsken 2009

Jeg har haft påskeferie. Det bedste er at så kommer påskeharen med chokoladeæg.. Jeg har lavet rigtigt mange ting – sommerhus, besøgt farmor og farfar, påskemiddag hos mormor Ida og Ida’s 10 års fødselsdag i Sverige. Ida’s mor og far har købt et hus i Sverige og vi legede restaurant og viste cirkusforstilling for alle de voksne. Billeterne kostede 1 krone hver (nogle af de voksne var lidt nærige og betalte med svenske kroner, men det var nok far der så det :-). 2. påskedag besøgte jeg først Christine og bagefter mormor. På vejen hjem mente far altså vi skulle vaske bilen. Før den skal i vaskemaskine kan man lige vaske den lidt ekstra – og jeg hjalp far, se billedet.

Ellers er jeg blevet rigtigt god til at cykle. Jeg har cyklet helt op til legepladsen på Minna’s skole og tilbage igen. Jeg har også cyklet til legepladsen i Dyssegårdsparken. Her legede jeg med en sød pige der hed Olivia.

Nok for nu.

 

Til tandlægen og lægen

Idag har været til både tandlægen og lægen. Tandlæge-damen hed Nina. Hun var sød. Hun spurgte om jeg havde nogle tænder. Jeg sagde ja. Så spurgte hun hvor vi var, og så svarede jeg da “hvor de plejer”. Så grinede min far. Mine tænder var meget fine.

Lægen syntes også jeg var meget fin. Jeg fik et stik i numsen; det gjorde ikke særligt ondt.

Lige en historie til. Hver tirsdag går Minna til svømning. Så tager Bodil og jeg de voksne med. I svømmehallen er der en rutsjebane som jeg ikke har turde prøve. Men så i tirsdags prøvede jeg for første gang. Først sammen med far, og så alene. Det var så sjovt at jeg prøvede selv – 10 gange i træk. Jeg kan selv svømme ind til kanten, op ad trappen til rutsjebanen og så en tur til…

Fødselsdag 4 år

Jeg er blevet endnu større – 4 år. Det har jeg ventet i lang tid på og til sidst kom dagen. Lis mor skulle ud at rejse, så far måtte synge fødselsdagsangen for mig. På billedet kan I se at jeg fik et prinsessetæppe. Jeg fik også prinsessesengetøj – så nu sover jeg med prinsesserne.

I børnehaven gav jeg flødeboller – der var 2 til hver. Far havde hentet Bodil, så min storesøster var også med til at fejre – det var jeg glad for. Så nogle dage senere havde vi inviteret en masse mennsker til brunch og jeg fik endnu flere flotte gaver. Jeg fik Pippi-ting, et Kamera (hit), meget flotte nederdele som jeg allerede har taget i brug, strømper, og mange andre fine ting.

Festen gik rigtigt godt. Vi fiskede på trappen hos farmor og farfar, legede gemmeleg. Vi fik også slikposer og kagemand med slik – jeg var med til at lave begge dele.

Og så har Bodil og jeg fået skoldkopper – det klør’, men nu er det bedre. Man må ikke komme i børnehave når man har skoldkopper, så jeg bliver passet af farmor og farfar, mormor Ida og mormor.

 

FEBRUAR 2009

Jeg har været på skiferie med mine storesøstrer. Sidste år var jeg for lille. Vi var i Norge og det var både sjovt og koldt. Minna og Bodil kan selv stå ned ad bakkerne, men jeg ville nu helst holde fast i Lis’ eller fars stave. Man kunne også køre hen over nogle små hop i sneen – det kildede i maven.

I boede i en lejlighed sammen med Bente, Carl og Ida – vi legede, gik i sauna og lavede ballade. De voksne lavede mad og passede på os. Det er de voksnes job.

Se billedet hvor vi prøver skistøvler og hjelme.

Kh

Maria

JANUAR 2009

Ihh altså hvor har vi haft travlt. Mest Lis og far, farmor og farfar, men også mig. Vi er nemlig flyttet ind i lejligheden og huset er helt tømt. Se billedet hvor flyttemændene har fyldt en container helt op.

Bagefter gik far og jeg rundt i huset og råbte “juhuu” i alle rummene – det var nemlig helt tomme!

Jeg mødte også den lille pige på 2 år som skal bo i mit værelse. Hun fik lov til at låne mit legetøj.

Bodil, Minna og jeg leger rigtigt godt sammen. Vi svømmer, spiller [Nin]tendo, Wii, knytter nøgleringe, leger klæ’ ud leg, osv.

Far siger jeg lige skal fortælle at hjemmesiden har været lidt ustabil. Det var fordi den lille computer hvor den ligger larmede lidt for meget. Så satte far den ind i skabet.

BRYLLUP NOVEMBER 2008

Far og Lis er blevet gift. Bodil, Minna og jeg var brudepiger. Se os på billedet sammen med mormor Ida. Vores tøj var helt nyt, oss’ skoene. Vi fik også blomster ligesom Lis.

Der var mange mennesker i kirken. Damen med den sorte kjole var præsten. Hun sagde nogle ting til Lis og far, og så gav de hinanden fingerringe på. Jeg syntes de er flotte.

Til festen fik vi kage og så legede jeg med Bodil, Minna, Ditte, Kia og den franske pige (Aurianne). Pigerne hjalp Yannick med at pakke gaverne op – det var hans job. Der var mange fine gaver.

Om natten sov jeg sammen med pigerne, vi havde nemligt lånt hele huset [red: Rådvad vandrehjem]. Bagefter tog vi hjem til Lis. Vi sov rigtigt god den nat kan I tro.

Ellers syntes far jeg skal fortælle at jeg nu er begyndt at spille computerspil. Jeg spiller det med Silke. Hun er Pixelines lillesøster. Man kan høre musik og lægge puslespil.

Kærlig hilsen

Maria

 

Oktober 2008

Jeg er blevet så stor, så stor. Og far har været doven og ikke skrevet så meget i min dagbog. Det må slutte.

Jeg har det rigtigt godt. Jeg lærer hele tiden nye ting. Jeg kan nu svømme 5-6 meter helt selv, jeg kan lave perleplader og knytte nøgleringe, jeg kan skrive mit navn på et stykke papir og på computeren. Jeg er også ved at lære den svære computermus at kende. Den bruger jeg til mine princessespil.

I efterårsferien har jeg været i Egypten sammen med Lis, Minna, Bodil og Mormor Ida, og Yannick og Kia og Ditte (og moster Eva, Mai og Knud) (og onkel Jesper). De er alle super-søde. Jeg fik is hver dag og svømmede en masse. Der var også mange flotte fisk at se på. Papegøjefiskene var flotte.

Om aftenen var jeg på børne-disko. Se billedet nedenfor med Ditte, Minna, Kia og mig. Det var så sjovt.

Juli 2008

Jeg har været på ferie med Lis, Minna og Bodil (og far). Vi kørte i bil og sejlede med en færge. Vi har lavet mange ting. Jeg har prøvet at gå i bjerge (Østrig, Frankrig), svømmet i middelhavet, besøgt Ditte, moster Eva og [moster nud]. Vi sov os’ i telt allesammen. Når vi skulle køre langt blev vi puttet i bilen – det gik fint, selvom far tit var lidt træt bagefter. I Frankrig red vi på æsler, se billedet.

Ellers har jeg det godt, jeg kan snart sige ’s’ lyde rigtigt, så nu kan Bodil og Minna ikke drille mig med at jeg siger mudik istedet for musik.

Juni 2008

Jeg bliver større hele tiden og far kan næsten ikke følge med.. Jeg elsker at lege med min baby (dukken), at løbe, hoppe, klatre, se Sigurd’s bjørnetime, og spise slik! Lis, Minna, Bodil, far og jeg har været sammen med alle kina-pigerne (Maria’s adoptionsgruppe). Vi boede i et campinghus, legede på legepladsen og var i badeland. Vi besøgte også et slot (Egeskov) og så princessens seng og dansesal. Der var også en labyrint og andre sjov ting. I campinghuset sov jeg oppe (hemsen). Så klatrede jeg da bare op at en 2,5m ribbe og ned igen (og gav faderen dårlige nerver!). Jeg kan også godt li’ at blive malet i hovedet. På billedet har far forsøgt sig. Nok for nu, far skal i seng.

28/5 2008

Jeg kan godt li’ bogstaver. Først kunne jeg si’ M A R I A – Maria. Så tegner far bogstaverne, jeg maler dem og så skal de klippes ud. Så kan man stave med dem. Jeg kan også skrive på ‘omputer. Jeg kan Maria, Minna, Bodil, Lis og far. Da jeg skulle sove en aften, fandt jeg mn panda som sovedyr. “Hvordan skrive panda” spurgte jeg far. Så måtte vi hen til tavlen med bogstaverne og jeg lærte P. Sidste nye ord er I S – det smager oss godt. Jeg går i børnehave nu. Amalie og jeg er startet på fiskestuen. Vi sad på kongekrone-tæppet, og hoppede så over til fiskestue-tæppet. I børnehaven har man madpakke med. Den laver far og mig hver morgen. Jeg har oss’ fået et glas til børnehaven – det er med Askepot, Snehvide og Ariel.

Jeg er god til mange ting. Jeg kan næsten stå på et ben, løber rigtig hurtigt og elsker at hoppe i trampolin.

Det er dejligt at være sammen med mine storesøstre, dem fortæller jeg gerne om.

Far har været ude at flyve på arbejde. Så var jeg hos farmor og farfar. Dem kan man let køre træt…

I dag har jeg været i skoven med børnehaven. Jeg gik hele vejen derned og tilbage igen. Med egen rygsæk på ryggen.. [red: om morgenen var Maria’s ben såå trætte da far ville have hun skulle gå til børnehaven da far var på cykel – mig bæres, mig baby – sådan er der forskel på situationerne 🙂 ]

I mandags var jeg med far i legoland. Det var sjovt, selvom det var lidt koldt. På billedet taler jeg lige i en Legotelefon.

April 2008

Nu har jeg bedt far om at skrive lidt mere – han er faktisk lidt doven [“faktisk” er en af Maria’s ynglingsord].

Far og jeg har været med Lis-Minna-Bodil på en lille tur. Først sejlede vi – og så i nye bil til hajerne. Jeg fik en med hjem. Der var os’ krabber og andre fisk. [reg: kattegat-museet, rigtigt godt]. Så tog vi til bondegården [Syd for Kolding]. Der har jeg været før med far. Den søde hund Dina var der stadig. Næste dag var vi i svømmehallen. Minna og Bodil prøvede det store rutchebane, det ville jeg ikke.

Til sidst tog vi til Legoland, det var sjovt. Vi kørte alle sammen i brandbilen og slukkede ild med vandet. Vi fik også mad, man kunne selv tag det man ville ha’ – godt med rigtigt mæget is med slik på [softice med krymmel]…

Jeg er blevet god til at cykle. Noglegange tar’ far og jeg en aftentur ned til hestene. Jeg kan køre rigtigt hurtigt.

Jeg sover næsten ik’ mere i vuggestuen. Så når jeg skal hjem om aftenen er jeg træt. Tit falder jeg i søvn i sofaen. Så vågner jeg lige til aftensmaden, lege lidt og så i seng.

Nok for nu, far skal stryge tøj 😉

Marts 2008

Det er lang tid siden far og Maria har skrevet her. Der er sket mange ting. Lis, Minna og Bodi[l] er stadig rigtigt søde, og så har det været min føs’da. Der var kagekoner med slik. Jeg kan godt li’ slik – vil ikke spise resten af kagen. Der var maange mennesker til min føs’da. De fik god mad og jeg fik maange gaver – det kan jeg godt li’. Jeg fik mange askepot ting – en film, en lille dukke og en askepot seng [luftmadras med Disney prinsesse himmelseng]. Den har jeg sovet i en nat. Jeg fik også Barbiedukker og fine kjoler, og mange andre ting.

Lis, Minna, Bodil, Far og mig har været i Lis sommerhus. Så kom Uffe og klippede os alle sammen. Se billedet af mig og Uffe her. Vi gik også ned til stranden og samlede lykkesten [sten med hul i]. Far havde taget min cykel med. Nu kan jeg sel’ cykle på den. Når jeg vælter rejser jeg bare cyklen op igen.
Jeg kan stadig godt li’ at komme i svømmehallen. Både hos Lærke, og sammen med Lis, Minna og Bodil [udtales ”Lis-Minna-Bodi”]. Jeg kan svømme alene hvis jeg får bælte på. Jeg vil gerne dykke, og far må gerne kaster mig i vandet – det er sjovt. Jeg kan også godt li’ at komme med sauna nogengange.
Hvis jeg kommer til at spilde eller ødelægge noget siger jeg ”pytte-base-mæ-det” og så bare videre – så griner far. Jeg spiser rigtigt pænt ved bordet. Jeg kan godt’ li at lege moren og lille-baby [far skal være den lille baby]. Så skal den lille baby sove. Når jeg skal høre historie vil jeg høre askebog eller my-hoo [snehvide] eller barbapapa eller tisse-misse-bogen eller spørge-Jørgen – den kan jeg udenad.
Jeg elsker at danse og synge og lege cirkus. Det er også sjovt at hoppe i trampolin. I farmors sommerhus står den i stuen. Så hopper jeg rigtig mæget. Jeg kan stave mig egen navn, og far hjælper mig med at skrive mit navn på computeren – jeg kan næsten selv. Jeg spiser også rigtigt pænt – det fortæller jeg til alle der vil høre på det. Kød og kartofler med sovs er godt. Farfar’s kantarelsvampe er nu osse gode.
Idag i farmor og farfars sommerhus kom Ulla forbi på sin hest. Den hedder Leica og var meget sød. Jeg klappede den – og næste gang vil jeg gerne op til Ulla og sidde på den. Jeg har også spillet kort med farmor, farfar, far og Lis. Vi spillede gris, men det var nu mest farfar der blev grisen.
Jeg kan godt li’ at se dem der synger og dem på skjørter [X-factor og ”varm på is”, red]. Men hvor er de 3 drenge og de 2 piger [Vocaloca, red]?

Januar 2008

Far og jeg var med Lis-Minna-Bodil på besøg hos Henriette, Carsten, Sebastian, Ida og Sofie. Der kom sne og vi lavede to snemænd. Det var skæg. Minna, Bodil og mig har også købt føs’da’sgave til Lis. Dem blev hun glad for til sin fødselsdag. Der var mange piger at lege med, se billede af Kia, Ditte, Minna, Bodil og mig. Far har været ude at rejse, men så tager farmor mig med til svømning. Jeg er en af de bedste på holdet og kan det hele [hoppe på hovedet, dykke, slå kolbøtter ned i vandet, og svømme lidt selv]. Farmor har også lavet en købsmandsbutik der hvor hun bor. Så kommer farfar eller far og køber ting hos mig. Vi leger også rytmik og farfar spiller til. Jeg har også været hos mormor og sove. Her får man lov til ret meget og hun siger ikke pu-ha til slik li’som farmor, hehe.

Julen 2007

Det har været jul. Der fik jeg gaver og dansede om juletræet. Da julemanden kom ind, sa’ jeg straks ”hej dada” [så meget for udklædning, se billedet]. Mine bedste gaver var en mikrofon at synge i og nogle små heste. [my little Pony]. Udklædningskjoler, babapapa bog og en cykel var nu også ret godt. Juleaften fik jeg lov at se julesjov [Disney’s]. Askepot og snehvide er mine favoritter, dem vil jeg gerne se hele tiden. Jeg siger også hele tiden ”åh, tusind, tusind, mange tak” [inspireret af askepot, når hun ser kjolen som dyrene har lavet til hende]. I juleferien var far og jeg sammen med Lis-Minna-Bodil. Det var sjovt. Vi var i svømmehallen, hvor jeg legede med Bodil og Minna. Jubiiii. Jeg har fået min egen hule at sove i hos Lis. Så nu sover Bodil ovenpå [½ køjeseng]. Til nytår var der også mange mennesker. Alle børnene legede rundt i huset. Vi havde også hatte, se billede i arkivet.

8 december 2007

Jeg er altså en stor pige nu. Jeg leger sjove lege og fortæller folk hvad de skal. Far er den lille hund og jeg er moren. Så skal den lille hund sove eller måske have et stykke tyg’gummi. Jeg ælsker tyg’gummi. Lis gider ikke lege lille hund.

Det er også sjovt at det snart er jul. Hver morgen får jeg olade [chokolade] fra en kalender jeg har fået af mormor Ida. Fra mormor og [j]ulemanden er der også en gave hver dag, som jeg finder i min seng. Så er der kalenderen fra Lis og den med Lego fra far. Der skal far lige ‘ælpe [hjælpe] Maria, så går det fint.

Hvis der er noget jeg ikke syntes om siger jeg bare “øv, bøv, bøv” – så ved far hvad jeg mener om den sag.

Jeg vil gerne hjælpe far, også med at lave mad. Se billedet. Minna og Bodil er stadig gode at lege med. De bliver mine storesøstre, det fortæller jeg i vuggestuen. Her vil jeg gerne have kjole og store sko [højhælede] på. I onsdags går var der julefest, der var æbleskiver og jeg lavede guialander. Der var også en [J]ulemand. Vi gik om juletræet.

Når det bliver juleaften kommer [J]ulemanden også med gaver til Maria. Igår legede jeg med Ana i vuggestuen. Hun er 4 år. Vi gyngede i ringene som hænger fra loftet. Thi-hi. I dag har vi besøgt Astrid, Gitte og Kim. Det var sjovt. Astrid og jeg legede bjørnen sover, vi fik æbleskiver. Til aften har jeg leget puslespil og basketball med far. Vi læser også bogen om tisse-misse. Hun skal begynde i en ny børnehave. Jeg skal også snart i børnehave.

November 2007

Far har haft føs’dag. Der var mange mennesker. Store Ida kom og malede børnene. Hun tog med hjem og vi fik te inden jeg sku’ sove. Ida er sød. På billedet laver jeg føs’dags’ kage til far. Jeg kan godt li’ at lege at far eller mormor er hunden og jeg er moren [rollespil, der iscenesættes så det vil noget]. Det er maget sjov. Jeg har mange fine kjoler og elsker at prøve dem. Jeg har været hos mormor og sove. Det var sjov. Vi lavede en juledekoration, jeg satte alle tingene i helt selv. Det var en gave til far.

Oktober 2007

Det er sjov at gå i vuggestue og spise slik. Jeg ka’ oss li’ at svømme og at lej’ med Minna og Bodi[l]. Vi har været til mange føs’dage og leget med mange børn. Da [far] har oss haft føsselsda’. Der var mange mennesker og Ida kom og maled mig. Næste gang er det jul. Så ønsker jeg mig en cykel, en guitar og et sjippetov. Sådan et har Minna nemlig. Minna kan lave fine ting i papir med en saks. Jeg kan oss klippe selv.

Det er sjov når far læser for mig i bogen om Askepot eller når vi skal finde flunker i en af flunkebøgerne.
På billedet prøver jeg lige Bodi’ løbehjul.

Sensommer 2007

Far har fundet en kæreste. Det er en stor pige. Hun hedder Lis og jeg kan godt li’ hende. Der er også Bodi [l] og Minna. De er fire og seks [år]. Dem elsker jeg at lege med. Vi leger gemmeleg, tegner og går tur. Når man skal sove sammen læser Lis en historie for os, se billedet – er vi ikke søde? Jeg ville ikke sove med nattøj nu det er blevet koldt. Men da jeg så Minna sover i natkjole syns jeg det var godt. Så nu har Lis, mormor og Da’ [far] købt natkjoler til mig.

Jeg bruger slet ikke ble mere, heller ikke om natten.
I vuggestuen kan jeg lide at lege med Amalie. Da’ og jeg har været på besøg hjemme hos Amalie og Amalie, hendes far og storebror har været på besøg hos mig.
Far har slået sin fod. Den har været maget av, men nu er den kun bitte-smule av’.

24/8 2007

Da’ og jeg har været på ferie. Vi var hos Muski og Ida [og Henrik, Anders og Camilla]. Jeg fik et armbånd med perler og legede med dukker. Jeg var oss ud og ’eje [ude og lege]. Da vi havde sovet kørte vi til Legoland. Det var lige så sjov som sidste gang. Nu er mine ben så lange at jeg kan køre på cyklerne. Se bare på billedet. Så kørte vi en lang tur op til Roall, Lina, Signe og Mille [Blokhus]. Der boede vi i et lille hus [Hytte på den super campingplads, se www.blokhuscamping.dk ]. Man kunne også hoppe [se video, desværre havde far glemt videokamera, så det er taget med telefonen i stedet]. Vi fik god mad kan I tro. Den næste dag kørte vi for at se nogle fisk [Nordsømuseet i Hirtshals]. Der var store fisk, små fisk, flade fisk og lange fisk. Vi købte også noget fisk med hjem til det store hus [Roall og Lina’s hus]. Jeg kom sent i seng. Om morgenen var jeg i bad samtidigt med far. Man kan også sidde på toilette samtidigt [for der var både et børnetoilet og et stort ved siden af hinanden]. Far skal i øvrigt nu gå lidt væk nå jeg skal lave puha-tis. Når jeg laver bare-tis kan jeg selv tørre mig, hvis jeg kan nå papiret. Den næste dag var vi i et legeland [Fårup sommerland]. Her var der flyvemaskiner og små biler. Bedst var dog hoppepuder og flere slags trampoliner [fra Maria startede med hoppepuden på campingpladsen, lærte hun på to dage at hoppe alene i rigtig trampolin – fuldkommen koordineret – far meget stolt]. Der var også nogle små biler som jeg kørte selv. Jeg stoppede og gav dem benzin på. I går [torsdag] var vi på stranden; der kører biler. Jeg bagte pizza [se video]. Så kørte vi hjem. Det var dejligt at komme hjem til legetøjet og se Lis igen.

31/7-2007

Jeg er en stor pi’ og elsker at synge. Jeg kan bedst li ”se min kjole” og ”mariehønen evigglad”, men er ik’ så god til ordene endnu. Bliver glad når jeg kan sige et nyt ord. Far syns det er sjov at jeg kan sige ”spejpøls”. Vi har været lidt i sommerhus hos farmor og farfar. Der var meget vand – godt jeg havde gummistøvler på. Ellers må man ikke hoppe i vandpytterne. I vuggestuen er der ikke så mange børn, så vi hygger os rigtigt. Vi har været på tur i skoven og ind og se dudu [Elefanterne i Zoologiske have].

Jeg har fået modellervoks, det er sjovt. Det er også sjovt at finde ting man kan spise når man går tur [red: ribs, blommer, skovjordbær, hindbær, vindruer – solbær er for sure]. I dag fik jeg rigtigt mange gode blommer, så jeg slog en ordentligt prut. Så skal man huske at vinke med hånden foran næsen og sige ”puha” – hihi.
Farfar skulle lige se lidt billeder.

9/7-2007

Åh nej, der er noget jeg ikke har fortalt. I snart 1 måned har jeg ikke brugt ble. Kun når jeg skal puffe [sove]. Jeg tror nok der er ret mange som syntes det er flot – det syns jeg! Far taler også om at jeg skal holde op med baaa [sut]. Far sagde jeg skulle gi’ dem til klovnen [pjerrot], men jeg vil gi’ dem til dada [farfar]. Så skal de i stor træ.

Dada har også lavet min seng, så jeg nu selv kan gå i seng og stå op. Så nu er jeg stor pi’. Da [far] og dada er ’or dreng.
I vuggestuen leger jeg med malie [Amalie]. Hun kører mig rundt på cykel, da jeg selv er lidt lille endnu. Vi hygger os.
Jeg spiser stadig alt, men det bedste er majs. Til aften spiste jeg en hel majskolbe, to kyllingelår, og 2 portioner af damors rødgrød. Mums.
Jeg kan også godt li’ bum-bum [popcorn, de siger sådan i microovnen]. På billedet kombineret med jordbær. Super mums.

Juni 2007, ferie part 2

En morgen puttede far en masse tasker i bilen og sagde vi skulle til svømning hos Lærke. Det plejer man da ikke at skulle bruge mange tasker for? Da vi var færdige med vandet, sagde far at vi skulle på ferie. Så kørte vi i bilen. Så kom vi til et sted hvor vi legede med tog; li’som i Postmand Per [red: jernbanemuseet i Odense, rigtigt godt]. Da vi far færdige, kørte vi hen til Anders. Han er storebror til Ida og Camilla. Så gik vi i Zoo og jeg fik en stor is [red: Odense Zoo, også super]. Der var ingen elefanter. Da jeg havde ”puffet” kørte vi igen. Vi kom til et sjovt sted, hvor man kan køre i tog, flyve, sejle, og få is. Dem fik jeg nogle stykker af, så far kunne holde mig vågen [red: I Legoland fra 10:00 til 15:30, Maria faldt i søvn i bilen på 15 sekunder! Kæmpe success, især dubloland]. Vi kørte så op til Vigga. Hun er også en Kinapige og bor med sin mor og far på en stor gård. Vi legede rundt i huset [red: Vigga har et sanserum med lys, trampolin, gynger, tegnebord, osv. Temmeligt imponerende!]. Jeg sov i min seng, og så kom alle de andre piger. Det regnede, men så var det sjovt at hoppe i vandpytterne. Der var også muh’er og en aavv [red: kat]. Næste dag til et sted med elefanter og løver. Far og jeg kørte i en stor bus. Der var også aber og man kunne hoppe fra sten til sten over åen. [red: løveparken i Givskud]. Så kørte far mig igen, og vi kom til en bondegård. Her bor ”Dia” [red: hunden Dina] som er sød. ”Mer vof” [red: den anden hund] var ikke så sjov [red: 10m gammel, for vild]. Jeg fik også lov at ride på hesten Biddie. Far og jeg tog til et legested hvor far cyklede på vandet [pedalcykel]. Da vi så havde sovet tog vi i svømmehallen [red: Kolling slotsøbad, helt vildt flot sted]. Her kan man viu-vi’e [rutche]. Jeg svømmede også næste selv. Puha, hjemme igen var jeg meget træt. Det var godt at komme i vuggestue igen idag, onsdag.

Juni 2007, Ferie part 1

Far og jeg har lidt ferie. Så skal man ikke i vuggestue. Fredag hentede far mig og sagde vi skulle ud og svømme – vandet var varmt og der var ænder [red: Furesøbad, 22 grader]. Da jeg havde sovet [red: ”puffet” på Maria sprog] tog vi på marked hvor jeg fik en cykel, lego og et sjovt kasseapparat [red: Måløv børneloppemarked, m.v.]. Da jeg havde sovet til middag tog vi op til Maike, Anette, Lars og Marco, som en den bedste hund jeg kender. Vi var i vandet [red: Øresund v/ Espergærde, dejligt..]. Så fik vi god mad og vi blev og sov i Maike’s hus. Dagen efter legede jeg med Pernille [red: mens far hjalp Brian med at flytte lidt fra kælderen]. Vi fik is. Så sov jeg i bilen, og da jeg vågnede var vi hos Sigrid. Hun bor med far Bent, mor Anette og storebror Odin. De har høns, Sigrid og jeg fik tre. Mandag tog vi til Oldemor. Hun bor med Peter ved vandet [red: Greve, super børnestrand, perfekt vejr]. Vi fik kage og mad, og en dame kom med en klapvogn jeg kunne lege med [red: Peter’s søde nabo kom med en fin dukkeklapvogn med en bamse. Det bliver Maria og grand-kusine Amalie glade for]. Så sov jeg igen, og kørte så med far på cykel til farmor og farfar. Farmor kom lidt senere, så jeg råbte på hende [red: ”da-moar”]. I dag [tirsdag] tog far mig med på en stor båd [red: bådfarten fra Frederiksdal til Lyngby, retur efter frokost] – se billedet. I aften har vi været i cirkus [red: cirkus Arli]. Jeg var lidt træt, men det var nu fint.

[red: I morgen tager vi det lidt mere med ro J ]
Ellers har jeg travlt med at plukke jordbær i haven, agurker i drivhuset, og rende rundt. Jeg hedder nu ”Ria” i stedet for ”Dig” [red: og nogle gange faktisk ”MeeRia” – tæt på]. Jeg leger med Amalie i vuggestuen. Jeg kan sidde bagpå når hun kører på cykel – så har vi det sjovt.

Maj 2007

Jeg bliver større og større. Jeg bliv klippet af ”Odda” [red: Uffe] og kan nu køre selv på min cykel, baglæns og forlæns. Jeg kan oss’ godt li at sidde bagpå fars cykel. Farmor har lige købt mig en cykelhjelm til sommerhuset, den prøver jeg på billedet. Farfar har målt mig og jeg er nu 81.5 cm, lille og vaks. Jeg tæller nu til tre, bare de andre siger ”et” først. Far har været ude at flyve [red: 4 dage i Nice, 28 grader J ]. Så passede farmor og farfar mig. Jeg var glad for at se far da han kom hjem igen til mig. Vi har også været i sommerhus hvor jeg fik et badekar til bamse på et marked. Der var også musik, som jeg dansede til.

April – Maj 2007, tur til Frankrig med farmor og farfar

Far havde fortalt at vi skulle op i luften og flyve. Det hedder ”vie-vie” [red: med passende håndtegn]. Vi hentede farmor og farfar i bilen, så gik vi ind i et hus med en masse mennesker. Her kunne man se flyvemaskiner. Da vi var færdige med at flyve fik vi en fin bil at køre i. Vi kørte til et sjovt sted hvor der var en stor altan med udsigt over vandet og biler. Det var sjov. Jeg var også i vandet og farfar lærte mig at tømme sandkager i vandet.

Næste dag kørte vi til et andet sted hvor far sagde vi skulle bo lidt tid. Her var der god mad og jeg kom med på stranden flere gange. Der var også katte der løb rundt på tagene, og hver morgen kom jeg med og hente franske kager [croisanter hos bageren] – mumf.
Farfar og far ville gerne smage vin i huse på vejen; jeg syntes bedre om øl. Vi var også på restauranter – nu vil jeg ikke mere have små knive og gafler – det hele skal være som de voksne. Der var også legepladser med rutsjebaner.
Far har lært mig at sige ”jeg er to år” – så det siger jeg hele tiden. Jeg danser og synger til så godt jeg kan. Jeg kan godt li’ den med kjolen [red: ”Se min kjole”].
I dag tog vi flyveren hjem igen. Det var super at komme hjem igen, alle fik at vide at jeg skulle hjem der hvor ”dig bo” [red: altså ”jeg bor”]. Jeg fik far med til en tur ned til hestene og til at løbe rundt på vejen – helst langs striberne. Vi hentede også posten hos Ingelise, hun er sød og gav is…

Påsken 2007

I vuggestuen sagde Ida ”God Påske” og jeg ”bye-bye” som jeg plejer til farvel – det tror jeg folk syntes er sødt. Dagen efter var vi på indkøb og jeg fik et påskeæg og en lille taske til mine tuscher [red: pennalhus med navn på]. Om aftenen tog far og jeg i bilen ned og besøgte onkel Peter og oldemor. De er søde og Peter’s mørbrad smagte mumf med god sovs. Vi løb også om kap på stranden; man skal huske at stille sig klar og så tælle 1-2-3…

Dagen efter skulle vi til Sigrids fødselsdag. Jeg kan godt lide Sigrid og løb rundt med hende i hånden det meste af tiden. Sigrid har høns og kaniner, men hendes far er lidt for stor for mig [red: Bent 2m høj og tilsvarende bred]. Så hjem og sove.
Næste dag kørte far og jeg ud for at se gamle huse og dyr [red: Frilandsmuseet]. Der var en fin scene udenfor, så far og jeg skiftedes til at optræde lidt. Gik-mig-over-sø-og-land, boogie-woogie, osv. Bagefter tog vi til mormor og jeg spiste forårsrulle – mumf.
Onsdag pakkede far en masse ting i tasker og sagde at vi skulle på ferietur. Først kørte vi i bil til sommerhuset – her var farmor og farfar som jeg ikke havde set en hel uge. Vi legede rigtigt godt og fik god mad. Jeg kan nu nå pedalerne på den 3.hjulede cykel, men skal liige lære hvordan man så cykler.
Fredag pakkede far igen en masse ting i bilen og fortalte mig at vi fik travlt. Først kørte vi til Mie i Helsingør. Mie kommer også fra Kina og havde glemt sine fine støvler hos mig. Hun var glad for at få dem igen. Så videre til Maike og Marco, som er den sødeste hund jeg kender. Marco kan vist også godt lide mig. Vi gik tur i skoven og pludseligt var der påskeæg i skovbunden [red: tak Anette]. Efter en kort lur videre færge og bil til et fint hus i en skov [red: Pipper og Bernhardts ødegård i Sverige med familien Frederiksen]. Her hyggede vi os et par dage med gåture, lege, god mad og sjov. Vi plukkede også blomster, se billedet.
I dag kørte vi så hjem igen. Jeg kunne vise far hvor han skulle dreje ved at sige ”dig bo” og pege [red: dig=Maria].

24/3-2007

I går var jeg lidt træt og ked af det i vuggestuen, så det var godt da far hentede mig. I dag kørte vi først ud at købe ind. Jeg fik en tebolle og far købte mælk og æg. Men far købte også en cykel med postmand Per [red: en af Maria’s favoritter]. Han kunne også samle den, og selvom jeg ikke kan nå pedalerne så kan far skubbe mig med en pind. Jeg har lært at styre selv. Efter jeg havde sovet skulle vi ud i bilen. Vi hentede farfar og farmor og skulle i cirkus [red: arena]. Først klappede jeg heste i stalden, så startede det. Der var heste, klovne, elefanter, søløver, folk der dansede og meget mere. Selvom det var lang tid fulgte jeg godt med hele tiden. Jeg fik også en gave af farmor [red: en roterende diode-stav].

Fredag 16/3-2007

I går da far havde hentet mig i vuggestuen tog vi ned i en butik hvor jeg fik lov at prøve et par solbriller. Far gav mig to par at vælge imellem; jeg tog de blå [red: se foto]. Man kan have dem foran øjnene eller sætte dem lidt smart op i håret.

Jeg er rigtig glad for at lege i sandkassen. Jeg laver fine sandkager og serverer dem. Da far hentede mig i dag var der også lige tid til at rutsche og gynge lidt – super i det gode vejr.
Her til aften var far træt, så jeg lagde ham i seng. Det gør man ved at tage hans sko af, synge ”bim-bam-bum” [red: som i mester Jakob, som far altid synger for mig om aftenen], give ham bamse og sut og så sige ”hej-hej”…

Fødselsdagsweekend (9-11/3)

Nu har jeg i lang tid øvet mig i at synge den med flaget i bogen [Red: fødselsdagssangen i ”de små synger”]. De voksne synger om Ole, men det vil jeg ikke ha’ Det er Maria som har fødselsdag.

En morgen kom far ind med flag og sang fødselsdagssangen. Nu var det endeligt min fødselsdag, uuraaah. Der var et fødselsdagstog på bordet og i vuggestuen kom far med kagekone til hele stuen. Jeg syntes slikket ovenpå smagte bedst. Ditte hjalp mig med at få slikstykkerne; hun sad nærmest. Olivia, som er mindre end mig, kunne godt li’ kagekonen, så far gav hende en masse…
Om aftenen kom mormor og mor, farmor og farfar, oldemor og Peter, og Børge og Else. Vi fik god mad; jeg kan godt lide oksefilet med sovs! Til dessert fik vi is – mumf… Jeg fik også fine gaver, blandt andet en dukkeklapvogn, en fin asiatisk dukke (den hedder Xiaofu ligesom mig, et ur, og cykeludstyr.
Da jeg havde sovet, kom farmor og mormor igen. Mormor og jeg legede, mens farmor og far de havde travlt i køkkenet. Så kom der en masse voksne og børn og vi fik mere mad. Jeg fik simpelthen så mange fine gaver, især flotte kjoler, fine bøet, DVD’er, modellervoks og et fint testel i træ.
I dag [søndag] har far og jeg leget med testellet, både far, jeg, bamse og Xiaofu har fået te og kage. Vi var også på den sjove legeplads hvor far og jeg prøvede en svævebane. Da jeg havde sovet hjalp jeg far med at sætte cykelstolen fast. Så tog jeg hjelm på og vi kørte til farmor og farfar. Da vi havde spist kørte vi hjem igen.

January- Februar 2007 (skrevet 25/2)

Jeg har det godt; leger med de andre børn i vuggestuen, bedsteforældrene og far som er ret sød.

En dag kom vi ikke ud at køre bil [red: til Kinaforenings nytårsfest i Kolding] da jeg hostede og havde det varmt [red: dobbeltsidet lungebetændelse]. Jeg fik lov at drikke noget medicin som smagte af hindbær og så blev jeg god igen.
Blev syg én gang til, men er nu god igen.
Jeg er meget optaget af fødselsdag. Når jeg ser et flag, en kage, eller en gave, siger jeg ”urraah”. Jeg vil også gerne synge fødselsdagssang. Da jeg er lidt nærrig med ordene, lader jeg de andre om at synge, mens jeg råber ”uraah” og klapper i hænderne.
Jeg er meget glad for min bamse og min sut. Jeg leger med alt mig legetøj, ser postmand Per i fjernsynet og spiller på computeren [red: ret sej til de fleste spil på www.dr.dk/oline ]. Det er os’ sjov når jeg spiller klaver – nogle gange får farfar lov at hjælpe mig.
I vuggestuen løber jeg rundt, helst med en dukkevogn. Jeg må godt komme på besøg hos de store børn – det er sjovt. Det er også godt at lege med de voksne, man kan smøre creme på sammen med Ida.
I dag var vi sammen med en masse Kina børn og fik kage og god mad [red: Kina mødregruppen mødes hver 3. måned].

December 2006

7/12

Far hentede mig i vuggestuen og jeg fik min julekjole på – den kan jeg godt li’. Og så får man også smykker på. Jeg har mange fine og vil helst selv vælge. Så kørte vi i bilen til der hvor far siger han arbejder. Jeg hilste på mange sjove mennesker, og så fik vi æbleskiver og juice – hmm. Der var mange børn at lege med og der kom en julemand med gaver. Jeg fik et spil med nogle brikker med billeder på [red: billedlotteri]. Far har lært mig hvordan man gør – det er sjovt.
24/12
I dag kom der en masse mennesker da jeg havde sovet. Der var både mormor og morfar, farmor og farfar, oldemor og Peter, Børge og Else og Chirine og Christine. Så bankede det på døren og julemanden kom ind. Jeg fik en kæphest, en postmand Per bil, en dukkeseng, en lego-zoo og en fin bog.
25/12
Vi kørte i sommerhus med farmor og farfar i nogle dage. Her fik jeg leget med det nye legetøj, når farfar ikke optog lego-zoo’en…
31/12
Brian, Marianne, Thorbjørn, Emil og Pernille kom og så gik vi en tur ned til den sjove legeplads. Her gik Pernille og jeg på den sjove trærutchebane og drengene prøvede sjævebanen. Det var sjovt. Så spiste vi god mad.
1/1
Hmm. Far lavede pandekager til Thorbjørn, Emil og jeg, mens Brian, Marianne og Pernille sov længe. Jeg måtte spise så mange jeg ville og selv ta’ sukker.

November 2006

4/11

En dag blev jeg passet af farmor og farfar. Så kørte vi ind til hospitalet, hvor folk ikke var som de plejede. Da vi kom ind til mor sagde hun ikke noget, men lå helt stille i sengen. Jeg havde fået et stykke fint chokolade, det fik mor. Far sagde nogle ord og folk græd. Jeg var i øvrigt syg med næsten 40 i feber. Om aftenen fik vi besøg af Lars, Anette og Maike, men jeg var for træt og syg til at lege.
De næste par dage havde jeg meget svært ved at sove. Det påvirker mig at folk at så kede af det og græder. Jeg forstår jo ikke rigtigt hvad det er som sker.
11/11 kl. 11
Var jeg i kirke med en masse mennesker. Jeg forstår selvfølgelig slet ikke sammenhængen, så jeg dansede til orgelmusikken. [red: flere har fortalt at det lettede stemningen at Maria var der, faderen er enig – Maria er et livsstykke uden lige der kan sprede lys overalt!] Efter kirken var vi et andet sted, hvor jeg fik en masse god mad og sagde hej til alle menneskerne [red: frilandsmuseets restaurant]
26/11
Idet var vi til mødregruppesammenkomst. Det var sjovt at lege med Anja, Nanna, Natascha, Maria, og Rebecca – de kommer også alle fra Kina. Jeg fik både kage, æg, rejer og pølse, mumf.

Oktober 2006

[red: far har besluttet at forsætte dagbogen nu mor er død]

Mor er ikke hjemme, men far kører mig ind for at sige hej til hende på noget de kalder et hospital. Der er en spændende rutchebane og man kan få både is og pølser. Mor er ikke helt så interessant, hun kan åbenbart ikke lege men ligger i sin seng. Hun er god stadig rigtig sød og giver mig nogle gange rosiner og vingummibamser. Inde hos mor er der også balloner, som man kan løbe rundt med og sætte fast på mors seng.
Jeg er begyndt i et sted de kalder en vuggestue, i starten kunne jeg ikke rigtigt li’ at være væk fra far, men efterhånden viser det sig at der er rigtigt mange søde voksne og børn at lege med [red: start 1/10, først efter ca. 3 uger succes].

September 2006

9-9-06

Jeg er bare i hopla efter at jeg om morgenen ikke hygger i mors og fars seng. I stedet leger far med mig med det samme. Morgenmad gider jeg ikke rigtig.
Jeg forstår næsten alt hvad de siger til mig selvom jeg ikke altid viser det – æv bæv. Jeg henter og bringer ting og sager, bygger fine tårne, er ved at lære farver.
Bruger gaffel mere og mere, helt af mig selv. Forhandler lidt med mor om at jeg skal spise det på min tallerken inden jeg får mere kød fx Jeg er kødspiser.
Koen siger stadig mæh, jeg sagde hurra i går.
Farmor, mor og jeg var til rytmik i torsdags. Sikke meget der var at kigge på. Jeg holdt godt fast på maracas, da Sara ville tage dem fra mig. Heldigvis for det varede lang tid inden vi fik noget andet.
Jeg kan godt lide at gå, og kan nemt gå over 1 km. Mor er meget imponeret. Jeg er stadig fars pige efter 1 dag som mors pige.
13-9-06
Astrid og jeg var i legestue sammen i går. Det gav mig mod til at kaste mig i kuglebadet, og selv hoppe i trampolin. Astrid har også været her i dag, og vi havde det rigtig sjovt sammen. Astrid sagde – hyg – og det var fordi vi hyggede os. Astrid lægger ting på plads, så det har jeg også prøvet.
Jeg vil være med til alt, så iihh hvor er det irriterende at skulle som middagslur. Så vræler jeg i lange baner, men jeg er jo træt, så det ender med at jeg sover.
Jeg elsker stadig pasta, men mine madfavoritter er rosiner, svampe, majs og ærter.

Jeg kan godt lide at høre musik, bare mor sætter noget ordentligt på. Ramazotti – nej tak, børnemusik og Kim Larsen er godt.

Jeg synes det er meget spændende at sidde på toilettet, så forleden fik jeg mit eget toiletbræt.

August 2006

1-8-06 Maike, Lars og Annette er her. Maike er så sød til at hjælpe mig og vise hvordan man leger og gør alt muligt. Maike har sin egen hund, som jeg også får lov at lege med. Den er vist også rigtig glad for mig.

3-8-06 Vi er ovre hos Sigrid, Odin, Bent og Annette. Det er sjovt at lege med pind i hækken og Sigrid viste mig kaninerne. Annette laver god mad – pestokartofler er mums.
4-8-06
Jeg var på Bakken i dag – jeg sad på en hest i en karrusel – det var vildt. Så en tur i en kane der vippede- mig stor pige. Der var en anden der ikke turde. Pjerrot var lidt sjov, men bedre popcorn som mor og far havde købt til mig.
Jeg fik en Teletubbiesballon – den var sjov at hive i. Bakkedyrene spillede god musik som jeg dansede til, og jeg samlede også sten samtidig.
Vi besøger Maike. Marco er min bedste hundeven. Og så fik vi lov til at se Teletubbies – så Mie, Maike og jeg sad i sofaen og hoppede og sang.
9-8-06
Jeg er meeeget glad for mine hagesmække, og i dag var der 3 på bordet. Så skal man vel have dem alle 3 på ikke ? Min mor tog et billede – ved ikke hvorfor det var interessant.
10-8-06 I dag har jeg bygget mit første primotårn
30-8-06
Far skulle have hjælp til at komme op af lænestolen, så jeg gav ham en hånd. Næste gang han sad ned gik jeg ud fra han skulle have hjælp igen, så det fik han – der sad han på toilettet.
Jeg danser og danser, putter æsker ind i hinanden. Kan spise med ske og gaffel når det passer mig, løber af sted, vågner igen ved 6-tiden om morgen til et par knap så morgenfriske forældre. Nå vi går tur skal alle være i samlet flok – det går ikke at nogle sakker bagud.
Kan sige lidt flere dyrelyde, og koen siger stadig mææh, selvom mine forældre siger noget andet. Jeg er begyndt at drille min mor og far. Jeg er ikke så nem at fange når jeg skal have skiftet ble eller have hjemmesko på.
Kan godt lide at kigge i bøger, se fjernsyn og høre børnemusik.
Jeg kan lide alt mad på nær rugbrød, avocado og brød med pålæg. Kød, svampe, rosiner er noget af det bedste jeg ved.
Måler 78 cm og vejer næsten 10 kg. Jeg smiler til alle på min vej.
Har været svær at lægge i seng –tog en time, men 3-5-7 min metoden gjorde kål på mig efter en uge. Så nu flader jeg selv o søvn om aftenen. Middagsluren der hyler jeg i 3-5 min. Det kan mor vist ikke lide.

Sommerferie 2006

27-7-06 Vi er i sommerhus med Ida, Camille, Anders, Muski og Henrik. Vi var på stranden – det var rigtig sjovt med legekammerater i vandkanten. Far tog mig også ud at bade. 10-20-30 og hovedet under er sjovt. Ida legede rigtig meget med mig og gav mig nogle gode gyngeture.

28-7-06 Astrid, Kim og Gitte er her. Nøj, hvor er det dejligt med legekammerater. Jeg var ud at bade med Astrid og hendes farmand.

31-7-06 I dag var vi i Zoo med Pernille, Emil, Thorbjørn, Marianne og Brian. Det var spændende og jeg sov slet ikke min middagslur. Elefanterne var spændende, aberne der hoppede og sprang, vandpytten ved elefanterne var god at trampe i, girafferne, pingvinerne. Det sjoveste var gederne som jeg klappede, men de var godt nok svære at fange.

Vi havde mad med uhm, og senere fik jeg en stor is.

1-8-06 Maike, Lars og Annette er her. Maike er så sød til at hjælpe mig og vise hvordan man leger og gør alt muligt. Maike har sin egen hund, som jeg også får lov at lege med. Den er vist også rigtig glad for mig.

3-8-06 Vi er ovre hos Sigrid, Odin, Bent og Annette. Det er sjovt at lege med pind i hækken og Sigrid viste mig kaninerne. Annette laver god mad – pestokartofler er mums.

4-8-06

Vi besøger Maike. Marco er min bedste hundeven. Og så fik vi lov til at se Teletubbies – så Mie, Maike og jeg sad i sofaen og hoppede og sang.

22/23-7-2006

22-7

Jeg styrter af sted med min gåvogn, kogler skal ikke derop men hen til far, ikke til mor.

Gider stadig ikke rigtig morgenmad.

Jeg er stadig meget velopdragen og siger tak når jeg får noget. Vinker til alle jeg møder. Mor siger jeg næsten løber af sted.

I dag var vi et sted med en masse legetøj (Toys R us) – det var sjovt. Jeg prøvede rutschebaner, motorcykler og kiggede på det alt sammen. Jeg løb rundt og kiggede.

23-7-06

I dag har jeg leget med oldemor og Peter. Jeg driblede med fodbolden så Peter blev helt rundtosset og legede borte-borte tit-tit med oldemor. Jeg fik god frokost – masser af kød.

Juli 2006

Vi er taget i sommerhus, hvor farmor og farfar også er.

Kantareller er min hofret, dem farfar har samlet, men også små nye kartofler, jordbær og skovhindbær er ok.

Jeg har undersøgt alt på sommerhusgrunden. Nogle af mine favoritaktiviteter er:

Rende rundt om sommerhuset uden tøj på – bortset fra min solhat og sandaler. De voksne er lidt langsomme, men de vil absolut hele tiden følge efter mig.

  • Gå op og ned at den skrå rampe til skuret og se om der er noget spændende derinde – fx kroketkugler jeg kan kaste ned af rampen.
  • Badebassinet – her leger jeg 10-20-30, hælder vand fra freesbee over mig selv, smider fodbolden ud af bassinet og plasker. Det er dejligt at bade, og sommeren er varm
  • Plukke hindbær – jeg ved godt hvilke jeg kan plukke
  • Plukke jordbær – jeg kan selv pille blomsten af.
  • Jeg er så småt begyndt at bygge med lego, jeg kan sætte 2 klodser sammen  
  • Jeg vil være med til alt, så de har bare at vugge mig i søvn, når jeg skal have en lur. Ellers sætter jeg mig op i barnevognen og hyler.  
  • Kroket – mor og far skyder kuglen gennem mine ben.  
  • Spille basket med far – sammen kan vi score en masse mål. Mor kan også godt finde ud af det.
  • Gynge – det kan ikke blive vildt nok, og jeg der skal helst være en der gynger ved siden af. Så der det rigtig sjovt.  
  • Stranden – iih hvor er det sjovt at være i vandet. Far tager mig med ud på revlerne, hvor jeg kan bunde.  
  • Og når jeg er træt, så der det dejligt at sidde i lænestolen og se Bamse og kylling eller Teletubbies. Farmor giver mig også lov til at se det om morgenen. Det må jeg ikke derhjemme.

 Jeg spiser det jeg vil, så morgenmad det gider jeg kun nogle gange.

Jeg er god til at ryste på hovedet, sige ja tak, og snakke i det hele taget. Men iihh mor og far forstår det ikke altid – håbløst. Så bliver jeg sur og græder med tårer og det hele.

 Jeg er blevet dygtig til tandbørstning – far gør det med en eltandbørste.

1-7-06

Far ser fodbold – hmmm. Nå så må jeg smide og samle xylofon”stængerne”. Så jeg går da bare rundt efter dem. Endelig er fodboldkampen slut. Så kan jeg komme ud at gå.  . Vi gik ned til hestene og jeg gik næsten hele vejen.

Far var meget overrasket. Og så har jeg gået siden

 

29-6-06

Mor siger jeg har været fantastisk i dag. Jeg har kravlet rundt i huset, leget selv meget af tiden, (mor fik lov til også selv at lave computer) leget med Astrid og Gitte, op ført mig pænt på nær da jeg hev Astrid i øret, spist og drukket. Spist min rugbrødsmad med gaffel helt af mig selv.

Jeg synes det er vildt sjovt selv at rejse mig op og gå hen til især far. Mormor og mor kan også bruges. Jeg fik en xylofon i dag, den er sjov. Far og mor så tennis mens jeg legede og kastede mig over far.

Jeg har også lige selv holdt min vællingflaske – jeg styrer for vildt. Og så har jeg kun sovet 1½ time i dag.

27-6-06

Jeg kan selv rejse mig og gå 5-6 m, mellem mor og far. Men ellers går jeg ikke.

Vi har været i sommerhus sammen med farmor og farfar. Det var rigtig hyggeligt, og jeg fik leget en hel masse. Der er mange sten ved sommerhuset og jeg kan specielt godt lide de hvide. Det er sjovt at lægge dem på terrassen og så ned på jorden igen.

Jeg har fået gynge og sandkasse i sommerhuset, og jeg kan selv kravle ud og ind af sandkassen. Jeg er bare supersmidig.

 Jeg har været ved stranden og hvor er det sjovt at ødelægge fars sandslotte. Det bedste er at være i vandet. Jeg må kun gå i til navlen. Det var en ”vandpyt” og den var sjov at pjaske i.

I går var farmor, farfar, Brian, Marianne, Emil og Pernille på besøg. Emil var rigtig god til at lege med mig – han er meget dygtig.

I dag har jeg selv kravlet i plastictromlen i legestuen. Vi blev ikke så længe for jeg havde ikke fået nogen formiddagslur, men så tog jeg mig en ordentlig skraver over frokost.

 Jeg spiser stadig pasta til frokost, rugbrød gider jeg kun til formiddag. Min nye livret er serranoskinke. Jeg er begyndt at kunne bygge lidt med quatro- og dupoloklodser, men mor synes ikke jeg er så tålmodig. Hvis jeg ikke rammer første gang, kan det da være lige meget.

Jeg er også begyndt at tegne lidt. Og så går den vilde jagt jo altid på fjernbetjeninger jeg ikke må lege med.

13-6-06

I dag spiste jeg selv min pasta med gaffel og senere klarede jeg næsten hele aftensmaden selv – det var gulerødder, mørbrad og kartofler. Jeg kan næsten spise morgenmad selv med ske – havregryn med mælk, sukker og friske jordbær.

Jeg har fået et badebassin – det er herligt, og allerbedst når far bruger vandkanden til at hælde vand i hovedet på mig. Det har været næsten 30 grader idag. MEn det var endnu sjovere i søndags. Der var vi på stranden og jeg soppede og hoppede 10-20-30. Jeg dyppede og selv hovedet – jeg skulle se hvad der var i vandet. Peter byggede nogle fine sandtårne som jeg kunne smadre. Og så fik jeg al det røgede laks jeg kunne spise af oldemor – mumf.

Idag rejste jeg mig selv op i fri luft, da jeg var på legestue siger min mor. Jeg ved vist ikke at jeg gjorde det.

Jeg kan gå frem og tilbage mellem mor og far 1-2 m, hvis jeg koncentrerer mig.

Legetøj i øjeblikket – den store bold i kælderen ligger jeg på og far triller mig. Det er vildt. Jeg kan finde sodavand, bamser og andre nyttige ting i kælderen.

Sandmøllen i sandkassen er spændende, alt hvad der kan gynge er hypersjovt også hængekøjen.

Jeg kan også bygge lidt med mine primoklodser.

 Jeg har fået mere legetøj efter at vi var på Måløv børneloppemarked i lørdags. Bl.a en hel masse dyr. Der var mange gode kasser jeg kunne rode i. Der var kameler jeg kunne klappe – der var lidt farligt med fint.

 Mor og far er begyndt at forstå mig bedre.

Farmor var ved at gå forkert da vi skulle hjem fra hestene, så måtte jeg jo brokke mig. Så kom vi på den rette vej. Jeg vil gerne derhen flere gange om dagen og fodre alle hestene. Det tør mor ikke, men far lader mig holde en mælkebøtte i den ene ende.

Jeg kan godt lide al muligmad – lige nu er top ti: (af det sunde altså)

  1. Rosiner
  2. Røget laks
  3. Kogte gulerødder
  4. Pølser
  5. Kogt broccoli
  6. Pasta
  7. Hårdkogt æg – ikke blomme
  8. Jordbær
  9. Honningmelon
  10. Riskiks

1-6-06

Der er sket rigtig meget og min mor har ikke fået skrevet alt det jeg har lært. Nå, nu skal I bare høre.

24.-28. maj

Vi har været på miniferie i sommerhus. Torsdag var vi på shopping og ude at se på heste. Efter middag kørte vi til Tisvilde strand. Mor ville have en is. Hun købte også en til mig – det var min første babysoftice.

Far forsøgte tage den fra mig i 1 sek. og så blev jeg rigtig sur, så jeg skreg. Far spiste lidt af isen, men ellers spiste jeg resten, selvom mor sagde jeg havde spist meget til aftensmad – mumf.

 

Fredag var vi i Helsinge og det var spændende med alle plakaterne hos fotohandlerne. Dem kunne jeg stå og bladre i – det var da lige meget hvad plakaterne viste. Far var vist interesseret i nogle af dem…. Der var også en tung granitsten med vand, som jeg kunne få til at trille.

 

Så kom Brian, Marianne, Thorbjørn, Emil og Pernille. Det var herligt med flere legekammerater. Pernille skubbede dog en del, når hun ikke fik hvad hun ville have – det ku’ jeg ikke lide. Men hvor var hun dygtig til at spise med ske og gå.

Jeg kiggede nøje. Pernille og jeg gik en lang tur med ”drengene” ned til stranden, hvor mødrene hentede os – denne gang fik jeg de meste af mors pølse; den strand er altså ikke så tosset.

 

Vi havde det sjovt hele weekenden.


29-5 ->

Jeg elsker at gå med min gåvogn. Jeg går op af Fuglehavevej, så til højre og så hen til hestene ca 600m. Jeg er i topform. Så enten bærer far mig hjem eller også har mor klapvognen med.

Far forsøger nogle gange at gå ned at sidevejene, men så må jeg trække ham den rigtige vej – til hestene selvfølgelig. En af dem får jeg lov til at fodre med mælkebøtter, selvom min farmor siger at det er for farligt.

 

Der er også kommet tyrekalve i frugtplantagen bag ved huset; dem får jeg dog ikke lov til at klappe.

 

Når vi går tur med klapvogn, har mine forældre nu lært at jeg skal have de blade jeg peger på. Jo større jo bedre. Så kan jeg hive i dem, og måske spise dem hvis de ikke ser det. Jeg bliver også rigtig glad for en mælkebøtte til at holde ved.

Hvis jeg har gåvognen med putter jeg dem derned. Så samler jeg også grene mm. Sten er stadig spændende at spise, men så ryger mors finger ind i min mund og sige nej, puha – er hun ikke lidt sart ?

 

1-6-06 Farmor har i dag lært mig at gå med en hånd – far var meget imponeret da han kom hjem.

 

Jeg er også blevet bedre til at spise med ske. Jeg træner mest om morgenen for da får jeg havregryn med mælk sukker og nogle gange lidt frugt.

Til formiddagsmad er det ok med rugbrød med leverpostej. For til frokost gider jeg ikke rugbrød. Mor forsøger nogle gange med rugbrød til frokost, men så spiser jeg kun pålægget. Ellers er jeg vist alt spisende, selvom broccoli og pølser nok er det bedste jeg ved. Jeg kan ikke lide hindbær og optøede jordbær.

 

Jeg tager det bedste først på tallerkenen, og så det næstbedste etc. Nogle gange får jeg mere at det bedste inden jeg bliver nødt til at spise noget af det andet.

 

Jeg er vild med trapper – jeg kravler selv ud til bilen, har i dag for første gang kravlet ned af kældertrappen. Mor siger baglæns, så ved jeg der er en trappe, og så bøje ben, så ved jeg der er et trin til. Der var langt ned. Men jeg klarede det J

 

I kælderen er der et rum fyldt med bamser. Det vil jeg gerne besøge, hilse på den store bamse og give Peter Plys et kys.

 

Mit favoritlegetøj er postmand per bog med musik i, så kan jeg rigtig rocke. Jeg har fået nogle billedkasser og nu kan jeg putte dem inden i hinanden. Det bruger jeg meget tid på og nogle gange bygger mor et tårn jeg kan vælte. Put-i tromlen er også sjov.

 

Bolde er stadig meget sjove – specielt hoppebolde. Når jeg er rigtig træt får jeg lov til at se Teletubbies eller Anna/Lotte. Det er rigtig sjovt og spændende

Maj 2006

18-5-06

 

Vi har været på bondegårdsferie – jeg spiste en hel masse. Jeg klappede kaniner, får, heste og hunde. Det var sjovt. Vi besøgte Vigga, hun er ligeså gammel som mig og vi havde det rigtig sjovt. Vi var bl.a til rytmik sammen.

 

Jeg er fantastisk god til at spise med fingrene – der er ikke det jeg ikke kan spise på den måde. Mor er specielt begejstret for når jeg spiser kødsovs på den måde. Jeg spiser det samme som mor og far.

 

Jeg ved nu hvor mit hår er, min storetå, min næse og min mave.

Dada er min far.

Jeg øver mig i a putte klodser i kasser og andre steder. Jeg elsker at spille bold i gangen. Det er også sjovt at gå med dukkevogn.

 

Det bedste jeg ved er creme, uh det er så dejligt snasket. Når jeg har været i bad, glæder jeg mig til at blive smurt ind.

 

I søndags var vi hos Astrid hvor Mie også var. Vi legede i sandkasse mm. Og jeg fik en af mine livretter: pølser og bacon, pasta. Mmmm.

 

15-5-06

Jeg var dygtig i legestuen i dag. Var i kuglebad i længere tid og kravlede selv ind og ud af plastictromlen.

 

16-5-06 Jeg har for første gang talt i telefon – far blev vist meget glad. Mor siger han er ude at rejse. Jeg har ellers ledt efter ham i huset.

 

I går var vi i Fields med Astrid og Gitte. Sikke meget der var at se på. Jeg faldt i søvn i min klapvogn. Inden da havde jeg fået noget at drikke og smagt italiensk is.

Jeg fik prøvet sandaler og vindjakke, som mor købte – så nu er jeg klar til sommeren.

Torsdag 3-5-06

Jeg stortrives siger min mor. Jeg elsker at gåtræne, jeg kravler hurtigt af sted og har det sjovt. Jeg kan nu rejse med op ved sofabord og andet i passende højde.

 

Jeg kan nu sige flere ord: Da = far, ma…d= mad, ovov = vov vov, jeg kan sige som en hest og som en bil, ja=ja. Jeg er god til at ryste på hovedet.

 

Mor vil vist gerne have at jeg spiser noget mere. Nu får jeg ikke mere vælling om morgenen, men yoghurt med æblemarmelade og havregryn og et glas vand. Brød overvejer jeg kraftigt om jeg gider at spise. Far har indført en god tradition – jeg får kiks når vi går tur i klapvognen.

 

Jeg har fundet ud at, at jeg har en tunge, en næse, en storetå og hår. Jeg kan stadig klappe hænder og fødder.

 

Jeg siger en hel masse, og de er bare så langsomtopfattende mine forældre – de gør ikke som jeg siger – kun nogle gange. De siger hele tiden at de ikke er sikre på hvad jeg mener – ihh altså.

 

Jeg møver ikke så meget rundt om natten i min seng mere – nu flytter mor og far mig kun ca. 3 gange pr. nat. Fordi jeg er blevet en stor pige kommer jeg nu i seng kl. 20.

 

Jeg leger meget med min farvede bolde, primoklodser, trætromle og alt med knapper på. Bøger elsker jeg stadig at bladre i. Teletubbies er bare fantastisk – det elsker jeg at se. Så sidder jeg helt stille i lang tid.

April 2006

Påsken 2006

Vi var på besøg hos Brian&Co – det var hyggeligt og jeg kiggede en del på Pernille. Så var vi i sommerhus. Jeg fik set havet, leget en masse med farmor og farfar. Påskesøndag til familiefesten var jeg syg, og jeg var først rigtig på toppen igen 1 uge senere.

 

22-4-06

Efter Hannahs fødselsdag, som jeg ikke rigtig orkede tog vi hjem. Mor og far ordnede drivhus så om aftenen spiste vi aftensmad derude. Det kunne jeg godt lide.

 

25-4-06

Der er sket så meget synes jeg. Jeg vil så gerne gå, så jeg forsøger hele tiden at få mine forældre til at gåtræne med mig. De siger noget om træt i ryggen, men det ved jeg ikke hvad betyder.


Jeg er begyndt at lege med min tromle som man kan putte figurer i. Den runde og den firkantede kan jeg næsten finde ud af. Ellers får jeg mor og far til at hjælpe med de andre.


Jeg kravler nu hurtigt af sted – jeg blev inspireret af Astrid i søndags. I dag har jeg kravlet op at trappen i stuen selv. Så da far var i bad og mor lavede mad, så kravlede jeg fra stuen ud til far og trak badeforhænget til side. Han troede ellers han havde lukket døren, men jeg er ikke sådan at bremse J


Jeg har også fået en sandkasse. Jeg leger lidt med sandet. Jeg bliver også sat på græsset, men det bliver hurtigt kedeligt. Og så må man ikke spise hverken, græs, pinde, snegle osv – hmmm.

Søndag 9-4-06

Hej – Jeg har ikke glemt jer, men mor og far har så travlt.
I torsdags begyndte jeg rigtig at kravle, så nu er jeg mere end en elitesoldat.

Fredag var vi til morfars 75 års fødselsdag. Det var herligt. Jeg legede med dem alle sammen og fik fine bøger.

Jeg har mange kælenavne, og jeg er ikke sikker på at jeg reagerer på dem alle. Elitesoldat, fordi jeg er så god til at møve. Skrubbe, hoplatøsen, guldklumpen, charmetrold.

I dag leger jeg meget med mig selv, meget dygtig… for mor har lungebetændelse, far har fået opereret sin lillefinger og har influenza. I går var vi hos farmor og farfar så de kunne passe os alle tre om eftermiddagen.
Jeg skal lige vænne mig til at far ikke kan løfte mig.

Søndag 19-3-06

I dag har jeg hilst på alle mine bamser. De er vist ikke helt så farlige som jeg troede. Og måske er de ikke levende.

Mor og far griner lidt, når jeg leger borte,borte tit, tit. Bare fordi jeg ikke altid lige får dækket begge øjne.

Torsdag 16-3-06

Jeg har idag været til 1 års-undersøgelse. Jeg var vokset til 71 cm, og vejede 9.3 kg. Det troede mine forældre ikke på, så senere uden tøj – tihi, så var det 8.3 kg. Det betød at min autostol blev opgraderet, så nu ser jeg fremad  🙂 Det er meget sjovere

Jeg blev også lige vaccineret med stivkrampe og MFR. Der er nemlig mæslinge epidemi pt. så det var smartere nu end når jeg er 15 mdr.

Mor og far har begge roskildesyge, så farmor har været her for at passe mig – det var superhyggeligt. Så ku’ mor og far sove.

Tirsdag 14-3-06

Jeg blev fejret hele dagen i søndags. Der var rigtig mange mennesker til min barnedåb og fødselsdag. Jeg var meget dygtig i kirken. Græd ikke i en hel time – jeg lavede sjov med bedsteforældrene, gav Muski armmuskler og så spiste jeg pasta. Jeg fik også vand i håret, det var ok, men præstens hånd på mit hoved – det ku’ jeg ikke lide.

På Brydegården fik jeg hilst på mange søde mennesker, der alle synes jeg er fantastisk. Hvordan kan de tro noget andet ….

Mandag var dagen derpå – gad vide om de havde puttet sprut i mælken. Jeg var meget træt og sov det meste af formiddagen. Mor sagde at mandag morgen kunne jeg slet ikke smile, jeg var helt tom i blikke og gned bare øjne.
Jeg var ikke helt mig selv resten af dagen, men mor og far var gode til at distrahere mig, så jeg ikke var pjevset hele tiden.

Mor er ved at lægge alle min gaver på plads, så jeg får hele tiden noget nyt at lege med. Lige nu leger jeg meget med nogle lyserøde og røde bolde – de er sjove.

Idag skal vi i legestue på Hjortespring bibliotek.

Lørdag 4-3-06

Nu møver jeg i god fart – kan næsten kravle. Så nu har jeg fået en kravlegård at lege i. Her kan jeg ståtræne – det er sjovt.

Jeg er meget sulten om morgenen, så nu er fars grød og modermælkserstatning mit foretrukne. Mor giver mig også forskellig frugt i løet af dagen – det er ikke alt jeg gider.

Jeg var på Fyn i sidste weekend. Først besøg hos mors veninde Henriette. De snakkede og snakkede. Så til Muski & Co.
Jubii her var der børn at lege med, og de legede også med mig søndag eftermiddag. Jeg fik også lov at se fjernsyn sammen med dem.

Søndag formiddag besøgte vi Nanna, Anders og Lone, som vi var i Kina med. Nanna kunne gå og alt mulig – jeg studerede det nøje… Fik en gyngetur på legepladsen – det var sjov.

Mor var syg mandag, far i Tyskland for at købe ind, så jeg var på dowdy med Muski. Jeg fik en fint spejl, som jeg bruger hver dag. Jeg oplevede en hel masse, så jeg sov hele vejen hjem til Ballerup.

Idag har jeg været til Basketkamp – det var spændende. Jeg kiggede meget på den orange bold, fik pølsebrød og snakkede med en anden pige. Jeg var i hopla, så jeg kunne næsten ikke sidde stille = jeg synes far skulle have trænet sine armmuskler.

Torsdag 23-2-06

Jeg stortrives – jeg møver mig frem på maven. Har også lært at putte bøtter oveni hinanden. Jeg studerer maden på gaflen indgående for man ved jo aldrig hvad mine forældre vil forsøge at proppe i munden på mig. Jeg ved jo godt hvad jeg vil ha’.

Jeg har fundet ud af at kager og is smager godt. Is fik jeg lokket ud af mormor ved at åbne min mund på fuld gab, da hun passede mig. Hun er god til at passe mig.

Jeg er stadig ikke rigtig morgenmenneske, så grød, brød o. lign. det gider jeg ikke. Vælling er et hit om morgenen.

Jeg elsker min Peter Plys bog. Der kan jeg hele tiden tænde for musikken, så den hører vi i timevis.

Min mor tager mig med til alle mulige søde mennesker, så jeg oplever mange ting. Jeg er blevet bedre til at holde fast på legetøjet, som andre børn vil tage fra mig.

I går var vi hos hendes kusine Hanne og der viste Jakob mig hvordan man gynger i en sansegynge. Det prøvede jeg så, og iihh hvor var det sjovt. Jeg fik også aet en dværghamster, den var blød at røre ved. Jakob byggede et fint duplohus til den.

Fredag d. 3-2-06

Hej Alle. Jeg har ikke bedrevet noget vildt siden sidst. Har lige været syg i 1½ uge, men ihh hvor passede mor og far mig fint. Jeg synes lige jeg ville dele fornøjelsen med dem, så nu er de forkølede hihi..

Mor tager mig med til flere mødregrupper, både med store og små børn – jeg kan godt lide andre børn.

Igår var jeg til rytmik med mor på Ballerup Bibliotek. Vi sang sanglege og så var der en guitar og en tromme. Det var altså spændende. Så jeg tror også vi skal det på næste torsdag.

Jeg træner ihærdigt på at kravle – det er meget irriterende når jeg ikke kan nå mit legetøj, så bliver jeg sur.

Ellers forsøger jeg at holde mor og far igang, jeg sover ikke så meget i løbet af dagen mere. De må jo ikke kede sig.

Nu skal vi snart at sted til farmor og farfar, så kan jeg rigtig få en masse opmærksomhed. Mindst 3 voksne resten af dagen. Jeg har det meget hårdt….

Fredag d. 13-1-06

Forleden tog jeg selv den første bid af en kiks. Nu kan jeg godt selv spise kiks og anden fingermad, når jeg gider.

I dag har vi været i svømmehallen, her fik jeg lov at plaske, flyde på ryggen, dykke, være i badering og jeg kom både frem og tilbage. Det var rigtig sjovt.
Jeg fik heldigvis noget at spise i babylounge bagefter, og så faldt jeg for første gang i søvn i autostolen på vej hjem.

PS Mine forældre (vist især min mor) var lidt nervøs, men jeg synes de klarede det fint. Jeg fik rigtig sprøjtet på dem og Ulla(hende der ved hvordan man gør)

Onsdag d. 20-12-05

Jeg har fået klager over manglende opdatering fra flere , så det må jeg jo hellere gøre noget ved.

Vi har det godt, tiden flyver afsted. Maria bliver frækkere og frækkere. Reagerer nu efterhånden på sit navn, ved også hvad nej betyder. Dog ikke ensbetydende med at hun retter sig efter det.

Hun har en god sund appetit , og pt. er hofretten lyst rugbrød med leverpostej.

Og så har forældrene det også ok, hvis det måske skulle være interessant

Onsdag 7-12-05

Så er vi i Danmark. Det går godt. Vi skal lige finde en rytme og af med jetlag. Maria sover igennem 11 timer – herligt – gjorde hun i hvert fald i Kina.

Hun udvikler sig meget hver dag. Kunne ikke sidde og tage efter ting, da vi fik hende. Nu sidder hun næsten stabilt og tager efter sit legetøj.

Vi forsøger at finde ud af hvad hun gerne vil. Hun sover flere gange om dagen. Hun skal kapere en masse indtryk.

Se billeder af Maria under Maria og billeder.

Søndag 27-11-05

6 timer til overdragelse. Igår fik vi babyseng og klapvogn på værelset. Vi er bare klar – tror vi nok.
Skal ud at købe bleer og mælkepulver om ½ time med guiden.
Vi glæder os helt vildt og er spændt hvor stor Maria er. Sikkert langt mindre end vi regner med.

Her er dejligt vejr – ca 17 grader.

Mandag 21-11-05

Så nærmer søndag sig. Vi har været på perlemarked, andet indkøb, den forbudte by. Imorgen silkemarked og tilretning af tøj hos skrædder.

Næsten alle i gruppen kommer i imorgen. Vi har det herligt. Kan næsten ikke vente til på søndag.